
Almen Fysioterapi
Selvom jeg primært arbejder med gravide, nybagte mødre og babyer, behandler jeg også helt almindelige gener i kroppen – både hos kvinder og mænd.
Oplever du spændinger i nakke og skuldre, smerter i lænden, hofterne eller knæene, eller føler du dig bare svagere og mindre stabil end du plejer? Så kan jeg hjælpe dig.
Med over 5 års erfaring som fysioterapeut tilbyder jeg individuel behandling, hvor jeg kombinerer manuel terapi med øvelser og rådgivning – alt efter hvad din krop har brug for. Målet er, at du får mindre smerte, mere bevægelsesfrihed og en stærkere krop i din hverdag.
Behandlingen foregår i rolige rammer i Thisted, og du behøver ikke en henvisning for at booke en tid.
Er du medlem af Sygeforsikringen "danmark", kan du få tilskud til behandlingen. Har du en sundhedsforsikring, dækker den ofte helt eller delvist – jeg samarbejder med de fleste selskaber. Husk at kontakte dit forsikringsselskab inden du booker, for at høre om de tilbyder frit valg af behandler.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om, jeg kan hjælpe dig.