Efterfødselsmassage

Efter en graviditet og fødsel gennemgår kroppen mange fysiske og hormonelle forandringer, og selvom barselsperioden er en skøn tid, kan den også være meget krævende og hård. Ikke mindst på grund af den forstyrrede nattesøvn, som kan resultere i mindre overskud både fysisk og psykisk – men også på grund af de mange løft af baby og de lange timer med baby på armen.
Efterfødselsmassage kan hjælpe med at skabe mere ro og velvære og dermed give dig som mor større fysisk og psykisk overskud.

Hvornår bør du vælge efterfødselsmassage?
Jeg anbefaler, at du venter mindst fire uger efter fødslen, før du påbegynder efterfødselsmassage, så din krop får tid til at komme sig. Hvis du har født via kejsersnit, kan det være nødvendigt at vente lidt længere.

Ønsker du at gøre noget godt for dig selv – og dermed også din familie – er denne behandling helt sikkert noget for dig.

Storegade 14, 1. sal
7700 Thisted
Stedet hvor du får professionel behandling og vejledning uden at gå på kompromis med kvalitet, nærvær og tid.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram